Sådan passer du godt på din seng

Sådan passer du godt på din seng

Din seng kræver vedligeholdelse, hvis den skal holde sig ren og pæn så længe som muligt. Det gælder om at rengøre sengen jævnligt, så hygiejnen er i top, og du dermed undgår at bakterier og støvmider samler sig i dine madrasser.

Hvis du vil vide, hvordan du passer godt på din seng og dine madrasser, så du kan have en dejlig seng at ligge i hver nat, så vil vi her give dig nogle gode råd til, hvordan du kan rengøre og vedligeholde din seng. Hvis dette lyder som noget for dig, så læs med i artiklen herunder.

Brug en rullemadras

Hvis du gerne vil forlænge levetiden på din madras, så kan du sove med en rullemadras. En rullemadras absorberer din sved og skåner din madras.

En rullemadras er nem at vaske, og det anbefales at du vasker den omkring seks gange om året på 60 grader. Skift også gerne din rullemadras ud hvert andet eller tredje år.

Brug en topmadras

Hvis du gerne vil beskytte din madras, men samtidig også have mere komfort, så kan du skaffe dig en topmadras.

En topmadras beskytter din madras samtidig med, at du kommer til at ligge endnu bedre i sengen. Du skal også huske at skifte din topmadras ud oftere end dine normale madras alt efter, hvor meget belastning den udsættes for til dagligt.

Vend din madras

Du bør vende din madras tre til fire gange om året. Både på langs og på tværs. Du skal dog lige tjekke op på, om din madras er vendbar.

Hvis du har en boxmadras, så bør du bytte plads på hoved- og fodenden tre til fire gange årligt, så madrassen ikke former sig for meget efter din krop. Dermed synker du heller ikke ned i sengen efter et godt stykke tid på den samme side madrassen.

Luft dine madrasser

Alle madrasser bør luftes minimum en gang om måneden. Husstøvmider elsker fugtige miljøer, og her er dine madrasser udsatte steder. Hvis det er muligt, så sørg for at få luftet dine madrasser.

Hvis det ikke er muligt, så sørg for, at dine madrasser får luft gennem bunden af din seng. Dette kan for eksempel være i form af en lamelbund i sengerammen.

Vent med at redde sengen

Du har måske lært, at du skal redde din seng som det første, når du står op om morgenen. Det er dog en god ide at vente lidt med dette.

Din madras har suget fugt og damp i løbet af natten, så det skal også have mulighed for at fordampe og komme ud af madrassen igen. Det kan det ikke, hvis du dækker madrassen til med dyner og et eventuelt sengetæppe.

Share